Referat

fra generalforsamling 2019

Referat af generalforsamling 20. februar 2019

Onsdag d. 20. februar 2019, afholdtes generalforsamling for Lynggårdens Grundejerforening.

Mødet blev afholdt i Kalundborg Hallens mødelokale.

12 personer mødte op (10 stemmeberettigede)

Dagsorden:

  • Valg af dirigent
  • Valg af stemmetæller
  • Bestyrelsens beretning
  • Forelæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse 2018
  • Godkendelse af foreningens budget 2019
  • Behandling af indkommende forslag
  • Genetablering af legeplads (Legepladsudvalg vælges)
  • Valg af bestyrelsesmedlemmer

Ad 1.

Ole Lauritzen blev valgt til dirigent.

Ad 2.

Gitte Stenderup blev valgt til stemmetæller.

Ad 3.

Bestyrelsesformand Torben Hansen fremlagde beretning for 2018.

  • Det var helle ikke i vinteren 2018 at vi fik slidt vores sneskovle ned, vinteren var meget mild og gav derfor ikke de store problemer for de veje der ikke bliver ryddet af kommunen.

Der imod gav den tørre, men dejlige sommer lidt problemer, græsplaner der lignede en ørken i Sahara, planter der tørrede ud også måtte vi endda ikke få lov til at vande med haveslange pga. vandingsforbud.

  • I 2018 havde bestyrelsen arrangeret 2 arrangementer.

En fastelavnsfest hvor der deltog ca. 40 børn & voksne. Her fik prinsesser & spidermænd banket en stor og en lille tønde ned. Efterfølgende hyggede vi os med slik og fastelavnsboller.

Det lykkedes også at få samlet ca. 45 børn & voksne til sommerfest. Her startede vi med lidt fælles aktiviteter på Nyrupskolens sportsplads og herefter var der skattejagt for børnene mens de voksne uden held prøvede at tømme en pølsevogn.

Alt i alt en god og hyggelig dag, hvor man fik snakket lidt på kryds og tværs.

Disse arrangementer mener bestyrelsen er en vigtig del for at styrke sammenholdet i kvarteret.

  • Selv om sammenholdet er godt i kvarteret, kunne vi desværre ikke holdene tyvene væk i 2018. Der var 2 indbrud lige inden sommerferien, hvilket skabte lidt uro for dem der skulle afsted på sommerferie.

Politiet havde en ide om hvem gerningsmanden/mændene var, men manglede desværre beviser for at kunne fange dem.

  • Så har vi haft et par dårlige betalere, den ene betalte først efter jeg var oppe og banke på døren og den anden gik desværre på tvangsaktion, om det var de 200,- kr. der gjordeudfaldet, det vides ikke.
  • Så lidt om vores hjertestarter som jo blev sat op i 2018.

Firmaet ”Kunsten at redde liv”, som hjalp os med at skaffe hjertestarteren kvit & frit, de gik desværre konkurs. Det var dem der stod for service og forsikring, så det måtte vi ud og købe i byen. Så nu er det Safety Group der står for servicen og så har vi tegnet en 5-årige forsikring gennem TRYG-forsikring.

  • Så har lorte-patruljen været på tur nogle gange, det er blevet lidt bedre, der ligger ikke lige så meget som der før har gjort og vi tror at det har en effekt at flere samler op når der lige bliver ryddet i hele kvarteret. Der ryddes ca. hver 2-3 måned og det vil vi blive ved med i 2019.
  • Så har der jo været en lille udskiftning i bestyrelsen, Pernille Hoffmeyer solgte deres hus på Rævebakken, så vi måtte forfremme Gitte Kristiansen fra suppleant til bestyrelsemedlem og Johnny Reimann Løvstrøm Jensen overtog sekretær pladsen.
  • Det var hvad jeg havde om 2018.
  • SLUT

Formandens beretning blev godkendt.

Ad 4.

Regnskabet for 2018 blev gennemgået og godkendt med flg. spørgsmål.

  • Hvem er Lyngknuden?

Der blev fortalt om pengene vi gav til legepladsen.

  • Gave til Lyngknuden?

Pengene er kommet retur i 2019

  • hjælp bevis, hvad har vi betalt for?

Det koster 10/12,- kr. pr. bevis for at printe beviset ud.

  • Forsikring til hjertestarter – hvad dækker den?

Den dækker brand, tyveri, hærværk & vandskader i 5 år.

Ad 5.

Budgettet for 2019 blev gennemgået og godkendt uden bemærkninger.

Ad 6.

Der kom et forslag om genetablering af legeplads.

  • Skal legepladsen laves på Lyngknuden?

Ja, som udgangspunkt vil den blive lavet på Lyngknuden.

  • Der kan søges forskellige fonde.
  • de fremmødte, så er forslaget er op til bestyrelsen, der vil arbejde på det.

Brænder du for at være med, så meld venligst ind til vores formand.

  • Bestyrelsen sender mail ud om muligheder og priser når de får noget ind.

Ad 7.

Brian Olsen, Flemming Boesen & Johnny Reimann Løvstrøm Jensen var på valg.

  • Brian Olsen & Flemming Boesen genopstiller ikke igen og modtager derfor ikke genvalg.
  • Johnny Reimann Løvstrøm Jensen genopstiller og modtog genvalg for 2 år.
  • Gitte Kristiansen valgte at udtræde af bestyrelsen 1 år før tid.

 

Følgende blev stemt ind i den nye bestyrelse for de næste 2 år.

  • Camila Michaelsen, Lynggårdsbakken 17 (1 år – for Gitte Kristiansen)
  • Kim Demant, Rævebakken 6
  • Semsi Kilci Madsen, Rævebakken 11

 

Følgende blev valgt som suppleanter for 1 år.

  • Peter Brodersen, Rævebakken
  • Ole Lauritzen, Lynggårdsstien 3

Følgende blev valgt som revisor & revisor suppleant for 1 år.

  • Revisor, Gitte Stenderup, Lynggårdsstien 11
  • Revisor, Lisbeth Nielsen, Lynggårdsbakken 7
  • Revisor suppleant, Herman Kilic Madsen, Rævebakken 11

Bestyrelsen kalder til møde i marts og konstituere sig.

Ad 8.

Her er ordet frit, men der kan ikke besluttes noget.

  • Kan der laves en oversigt over hvem i kvarteret der kan 1.hjælp.

Nej desværre, det er ikke tilladt iflg. Persondataloven. Kan opfordre medlemmerne til at hente app’en ”DIN ALARM”

  • Velkomstbrevet til nye medlemmer.

Der laves nye tiltag fra bestyrelsen, så hvis man er gået ”forgæves” et par gange kan der stilles ved døren.

  • Ønske om at regnskabet vedhæftes indkaldelsen til generalforsamlingen i 2020.
  • Er der fælles haveredskaber i foreningen?

Nej desværre, det er ikke muligt.

  • Er der steder foreningen man kan låne borde, stole, telte?
  • Nej desværre, men man kan altid søge det over vores facebook side – ”Grundejerforeningen Lynggården”
  • Et medlem af foreningen havde lavet et hundelort brev, som der kunne sendes ud sammen med Lyngknudens grundejerforening.
  • Grundejerforeningen fylder 50 år i 2020. Bestyrelsen vil se på fejring af dagen.
  • Der er medlemmer der har ”ting” stående på fortovet, så man skal ud på vejen for at komme forbi. Formanden tager kontakt til de nævnte.
  • Der blev snakket om ting Kalundborg kommune skal sørger for og ikke bliver gjort. Der blev opfordret til at man går ind på kommunens hjemmeside og ”Giv et praj”
  • Hvis man bor ved et vejskilt i kvarteret, så må man gerne bruge et par minutter på at vaske det af for snavs mm. 

Til sidst takkede formanden for god ro og orden under generalforsamlingen.

 

 

Generalforsamling 2019

Indkaldelse til ordinær generalforsamling.

Onsdag den 20. februar 2019

Kl. 19:00

Kalundborg Hallerne – Mødelokale 1